Nybro Pub – også kaldet: "Lorten". Jans værtshus, vores stambar
dengang vi holdt til i kollektivet Sam U Rais´s Stedsønner på
Amundsensvej. Vi spillede på "Lorten" 5 gange, og det var også hér
"Hvorfor?" første gang blev afprøvet i en sen hverdagstime. Vi gik
tre mand derned og spillede den på en akkustisk guitar med det
resultat at de kvindelige gæster gik totalt bersærk. De ville have
at vi skulle spille den igen og igen, - og spille den hurtigere og
hurtigere! Vi kunne dårligt slippe væk derfra. Da vidste vi at
nummeret havde noget.